PRESSEMEDDELELSE

16. december 2019

Altiden vokser på socialområdet med køb af to stærke og veletablerede virksomheder i København

Vivamus A/S og Casablanca Bo & Erhverv ApS bliver nu en del af Altiden - en af Danmarks største aktører inden for velfærdsydelser til børn, unge, voksne og ældre.

Altiden styrker nu positionen inden for socialområdet med to nye virksomheder begge beliggende i København og kan nu tilbyde en endnu bredere vifte af udviklende forløb for unge. 

Både Vivamus og Casa Blanca er velrenommerede virksomheder kendt for høj kvalitet og en solid faglighed i tilbud målrettet unge. Vivamus er særlig kendt for en meget stor ekspertise på autismeområdet, og Casa Blanca har lang erfaring med unge med særlige behov.

- Vi forener kræfterne
”Vi er meget glade for, at de to virksomheder har takket ja til at blive en del af Altiden, og at de har tillid til, at vi kan føre deres gode arbejde videre. Nu forener vi kræfterne til glæde for de unge, som er i forløb hos os. Sammen kan vi sikre de bedst mulige tilbud med en meget høj faglighed og med fokus på udvikling,” fortæller administrerende direktør i Altiden, Miriam Toft.

Styrket position i København

Med opkøbet af de to virksomheder etablerer Altiden sig i København med et solidt ståsted på socialområdet og kan nu tilbyde ca. 120 pladser på bosteder og behandlingstilbud målrettet unge. Alle ligger i København.

”Vi glæder os til at etablere os i København og til samarbejdet med kommunerne om gode udviklende tilbud til de unge”, fortæller Miriam Toft og understreger:  ”Selvom Altiden nu bliver en større aktør på socialområdet, så holder vi fast i vores tilgang med fokus på den enkelte og på at tilbyde individuelle forløb – for alle mennesker er forskellige og ingen behov er ens.”

Fortsat fokus på den bedst mulige udvikling
Ejerskiftet til Altiden kommer ikke til at betyde ændringer i dagligdagen for de unge, som i dag er i et tilbud hos Vivamus og Casa Blanca. Alle medarbejdere fortsætter deres fagkompetente arbejde i Altiden med det samme fokus på at skabe trygge rammer og den bedst mulige udvikling hos de unge, som er i et forløb.

Altiden overtager ejerskabet af Vivamus A/S 8. januar. Ejerskabet af Casablanca Bo & Erhverv ApS er netop overdraget. Altiden har allerede en række tilbud på socialområdet blandt andet i Nordjylland og Nordsjælland.

 

For yderligere oplysninger kontakt
Adm. dir. i Altiden Miriam Toft tlf.: 30785403

Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med godt 1000 ansatte og leverer velfærdsydelser over hele Danmark både privat og på vegne af det offentlige. Altiden driver blandt andet plejecentre, bo- og opholdssteder, genoptræning og hjemmepleje og har siden 2000 opbygget stor erfaring inden for højt kvalificeret pleje, omsorg og støtte til mennesker i alle aldre. Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør med ca. 26.000 ansatte. Du kan læse mere på www.altiden.dk.

Om Vivamus
Vivamus tilbyder udviklende forløb bygget på høj faglighed på opholdssteder, Bo-træningshuse og lejligheder for unge i alderen 12-30 år med diagnoser inden for autisme spektrum (AFS) & ADHD og ko-morbiditet. Alle Vivamus’ lokationer ligger i København. 

Om Casa Blanca
Casa Blanca tilbyder botilbud for unge med psykiske og sociale udfordringer. Alle Casa Blancas afdelinger ligger i København