Beliggenhed

NÆRMILJØ

Afdelingen ligger i rolige og naturskønne omgivelser 7 km. fra Maribo, hvor der er uddannelsesinstitutioner, butikker og byliv.

Vores personale er behjælpelige med transport, men der er også mulighed for at tage bussen.

  • imageslider1.png
  • imageslider2.png
  • imageslider3.png
  • imageslider1.png
  • imageslider2.png
  • imageslider3.png
  • CB_Header_01.jpg
  • CB_Footer.jpg

Faciliteter

Lejlighed

Afdelingen har én solistbolig. Den består af 2 store lyse værelser med udsigt samt badeværelse og køkken.

Boligen er som udgangspunkt møbleret, og vi hjælper gerne beboeren med at sætte sit personlige præg på

lejligheden.

Afdelingens store naturgrund giver endvidere mulighed for mange udendørs aktiviteter og naturoplevelser.

 

MÅLTIDER

Måltiderne tilrettelægges efter Sundhedsstyrelsens kostråd, og vi tager naturligvis hensyn til kulturelle og religiøse overbevisninger, allergier samt eventuelle diæter.

Morgenmad

Vi tilbyder morgenmad alle hverdage kl. 7-10 og aftensmad alle ugens dage.

Frokost

Beboerne er selv ansvarlige for frokost med støtte fra personalet.

Aftensmad

Aftensmaden er en del af vores daglige aktiviteter. Alle er velkomne, og beboerne kan tilmelde sig selv samt eventuelle gæster senest samme dag.Beboerne har hver en fast maddag, hvor de med personalets støtte planlægger menuen, finder opskrifter, dækker bord, tilbereder mad til husets øvrige beboere samt rydder op i køkkenet. Beboerne kan få stillet mad til side, hvis de ikke er hjemme til aftensmåltidet. De kan også spise i egen bolig, hvis de ønsker det.

Om Solisten Maribo

KORT FORTALT

Vi har beliggenhed i et roligt byområde tæt på offentlig transport samt lokale butikker. Sportsfaciliteter, bibliotek, indre by, uddannelsesinstitutioner mm er let tilgængelige med offentlig transport som eksempelvis bus eller S-tog.

Personale

Du vil opleve, at vores personale sommetider indgår i andre afdelinger. Vi bestræber os nemlig på at matche beboere og personale bedst muligt.

medarbejder-maria-leak.jpg
Maria
Afdelingsleder

Jeg er både uddannet folkeskolelærer og pædagog, hvorigennem jeg også har specialiseret mig i sociale problemer. Jeg har tidligere beskæftiget mig med svært placerbare unge samt mennesker med psykiske handicap og dobbeltdiagnoser.

Visitation og indflytning

VISITATION

Vi afholder visitationsmøde for at vurdere, om tilbuddet passer til borgeren.

Her informerer vi om metoder, praksis, krav og forventninger til samarbejdet med forvaltning, beboer og eventuelt netværk.

Vi er altid tydelige omkring, at beboerne aktivt skal tilvælge os. Ligesådan vælger vi altid vores beboere med omhu og siger fra, hvis vores faciliteter og personale ikke matcher borgerens ressourcer og udfordringer. Sådan sikrer vi de bedste vilkår for vores beboere, samarbejdspartnere og personale.

Som udgangspunkt deltager følgende parter i visitationsmødet:

  • Sagsbehandler
  • Direktør Anders Christiansen
  • Teamkoordinator Maria Leak

INDFLYTNING

Det kan være rart at se det hele, inden du flytter ind. Det har du mulighed for til indflytningsmødet, hvor du får en rundvisning og møder personalet.

Hvem deltager i indflytningsmødet?

  • Den nye beboer og evt. pårørende
  • Sagsbehandler
  • Teamkoordinator Maria Leak

 

INDFLYTNINGSDAGEN

Vi er fleksible og tilpasser gerne indflytningen til dine behov og muligheder.

Vi hjælper med at indrette boligen og købe det ind, som mangler.

Målgruppe

Vi er her for unge i alderen 12-28 år, som har behov for et specialiseret botilbud, fordi de har komplekse vanskeligheder.

Vi kan støtte unge, der har:

  • hjerneskade
  • personlighedsforstyrrelse
  • opmærksomhedsforstyrrelse
  • autismespektrum
  • tilknytningsforstyrrelse
  • selskadende adfærd
  • udadreagerende adfærd
  • problematikker relateret til at være uledsaget flygtning.

Godkendelse

Afdelingen er godkendt efter Lov om Social Service

§ 66 nr. 5 og § 107. 

Pris

Der tillægges kost-, tøj- og lommepenge efter KL's takster for beboere under 18 år.

Indsats A

113.210,- / måned

Indsats B

142.683,- / måned

Indsats C

216.366,- / måned